Vi er omgivet af dem overalt – kattene. Der findes rigtig mange mennesker, som holder af katte, og som har katte som kæledyr derhjemme. Nogle katte lever indendørs, imens andre har mulighed for også at løbe udendørs, og katten kan sagtens have et godt liv på begge måder.
Vi, som vælger at have kat, bruger ofte megen tid på dem. Selvom katte er selvstændige dyr, så kræver de nogen pasning og pleje, og de skal have det rigtige foder, som passer til deres alder. Vi drager omsorg for dem, skifter deres kattebakke og leger med dem. Katten er et hyggeligt og sjovt kæledyr, som passer ind i de fleste hjem, uanset om du er single, et par, en børnefamilie eller lever en pensionisttilværelse.
Et egenrådigt og underholdende kæledyr
Katten er kendt for at være egenrådig og gå sine egne veje, men de fleste tamkatte kan også godt lide mennesker og kan også godt være sociale og i legehumør – når det altså passer katten. Man kan ikke tvinge en kat til noget, og den har ikke den samme underdanige natur som en hund. Man kan ikke rigtig opdrage på en kat. Men hvis man forstår og respekterer dens selvstændighed, fodrer den korrekt og sørger for, at den har adgang til frisk vand og kattebakke, så er den faktisk meget nem og omgængelig.
Den kræver ikke at blive luftet flere gange og dagen ligesom en hund. En kat kan sidde i timevis og stirre ud af et vindue og holde øje med, hvad der sker udenfor. Den elsker også at jagte rundt efter fluer, eller en legetøjsmus – alt, hvad der bevæger sig, fanger lynhurtigt kattens opmærksomhed. En kat kan også bedre klare at være alene hjemme end en hund, når du er på arbejde – men du kan f.eks. anskaffe dig to katte, og så kan de jo holde hinanden med selskab,
De fleste holder kat for fornøjelsens skyld. Og så er der andre, som synes, det er spændende at opdrætte katte, og hvor killingerne sælges videre, og det kan der være gode penge i – især hvis det er racekatte. Det kan også være, at du er så vild med katte, at du drømmer om at gøre din interesse for katte til din levevej og læse til dyrlæge på KU, og så kan du efterfølgende starte din egen praksis. Der findes altså flere grunde til at holde katte eller omgås katte, og uanset hvad din grund er, så vil vi gerne dele vores passion for katte med dig her på bloggen.